| Vægt og vingefang | |
| Kuldstørrelse og æggets vægt | |
| Fjerdragten | |
| Puls | |
| Fugletrækket | |
| Ringmærkning | |
| Fuglestemmer | |
| Føde | |
| Ferskvandssøens fugleliv | |
| Fugle-Faaborg | |
| Art | Vægt | Vingefang |
|
Albatros Pelikan Kondor Knopsvane Havørn Gåsegrib Hvid Stork Sule Svartbag Musvåge Krage Natugle Sortspætte Spurvehøg Vibe Flagspætte Mursejler Blåmejse Fuglekonge |
8 kg 13 kg 11,3 kg 16 kg 6,7 kg 8 kg 4,4 kg 3 kg 2,2 kg 1,2 kg 600 g 500 g 315 g 300 g 200 g 95 g 43 g 12 g 4 g |
320 cm 300 cm 290 cm 260 cm 255 cm 240 cm 220 cm 180 cm 175 cm 140 cm 100 cm 100 cm 75 cm 75 cm 70 cm 48 cm 38 cm 20 cm 16 cm |
| Top |
| Art | Kuldstørrelse | Æggets vægt (g) | |
|
Fuglekonge Musvit Bogfinke Gråspurv Solsort Allike Hættemåge Lappedykker Top. Musvåge Fiskehejre Kongeørn Grågås Knopsvane Troldand Strandskade |
8-11 7-10 4-6 5-6 4-6 4-6 3 2-4 2-3 3-5 2 5-6 4-8 15 3 |
0,7 1,6 2,1 3 8 12 38 40 60 60 140 175 350 45 35 |
 Æg fra strandskade |
| Art | Puls |
| Gråspurv Gås Krage Mursejler Musvåge Menneske |
800 80 380 700 210-350 60-80 |
| Top |
| Fuglenes fjerdragt har tre funktioner 1. At gøre fuglen i stand til at flyve. 2. At isolere mod kulden. 3. At holde fuglens krop tør.  Fjer med regndråber. Dråberne lægger sig som perler, og kan rystes af. Fjerdragten består af to lag. Dun og yderfjer. Dunlaget er meget isolerende ( ederdunsdyner ), men ikke vandtæt eller vindtæt. Yderlaget er vandafvisende og vindtæt. Fjeren er meget stærk og samtidig luftfyldt. Dette gør at fjerdragten fylder meget i forhold til vægten. Dette giver fuglen et afrundet udseende. Derved får fuglen en mindre overflade i forhold til rumfanget. Jo mindre overfladen er i forhold til rumfanget jo mindre varmetab. Store fugle har mindre varmetab end små fugle. Man ser også at fugle puster sig op om vinteren. Dette medvirker yderligere til at mindske varmetabet. Det er ikke alle fugles fjerdragt, som er vandafvisende. Skarven tørre sine vinger. I modsætning til dykænder bliver Skarvens fjer våde ved dykning. Skarven kan derved bedre holde sig under vandet, når den jager fisk. 
Skarv tørrer vinger efter dykning. Fuglevingen ligner en flyvinge. Dette giver opdrift når luften stryger over vingen. Fuglen har derved lettere ved at holde sig svævende En fugl har flere fjer om vinteren end om sommeren. Dette øger isoleringen. En gråspurv har ca. 3000 fjer om sommeren. Om vinteren har den 500 flere. Fjerdragten bliver efterhånden slidt og må skiftes. Fugle skifter fjerdragt ( fælder ) en til flere gange om året. Nogle fugle mister flyveevnen, når de skifter. ( svaner, ænder, gæs ) De fleste fugle fælder ikke alle svingfjerne på en gang, og bevarer flyveevnen. Når fugle skifter fjer, kræver det mere energi til dannelse af de nye fjer. Ænder, svaner og gæs må finde egnede steder, hvor de kan fælde. Det kræver rigeligt med føde og sikkerhed. En del fugle skifter i forbindelse med yngletiden, hvor de alligevel skal passe ungerne.  |
| Top |
| Danmark er transitland for mange tusinde trækfugle fra Nordskandinavien og Rusland. De fleste fugle trækker mod sydvest og ikke mod syd om efteråret Nogle fugle f.eks. sangfugle og svaler trækker til Afrika Fælles for de fugle som trækker til Afrika er, at de fleste trækker om natten, og ikke i flok. De trækker også tidligere end de andre fugle.  Ringduer på træk mod sydvesteuropa Mange fugle f.eks. finker ( bogfinke, kvækerfinke ) trækker til sydvesteuropa ( Frankrig, Spanien ). Der er også en del fugle f.eks stære og viber, som trækker til England. En del af de fuglearter som kun trækker til sydvesteuropa og England, overvintrer også i Danmark. Mange af de fugle som overvintrer i Danmark, kommer fra Sverige, Finland Norge og Rusland. En del af de danske fugle er standfugle, og bliver her hele året. Hvordan fordelingen er mellem de overvintrende og dem som trækker videre, er vanskeligt at sige. De fleste fugle trækker dog mod varmere egne. Fugletrækket kan foregå hele vinteren. Efterhånden som det bliver koldere og føden bliver knap, kan en del fugle søge videre. Det gælder f.eks. sjaggere, vindrosler, silkehaler, ænder. De fugle som ikke trækker så langt væk, kommer ofte tilbage mens det stadig er vinter. Det gælder f.eks sanglærke, vibe, stær. Nogle fugle kan ændre trækvaner, hvis naturforholdene ændre sig. Stor Skallesluger, som i stort tal har overvintret i danske farvande, bliver nu i højere grad i Østersøen omkring Baltikum om vinteren. Det skyldes, at der i flere år ikke har været is i det område hvor skalleslugerne er om efteråret. En anden fugl som har ændret trækvaner er sangfuglen munken. Centraleuropæiske munke er begyndt at trække mod nordvest til England i stedet for til Sydvesteuropa. Det mener man, er årsagen til at der nu ses flere overvintrende munke i Danmark. Et fænomen som man ikke kendte før i tiden. Hvad årsagen er til munkens ændrede trækvaner vides ikke.  Munk Overvintrer i Sydvesteuropa og England |
| Art | Afrika | Sydvesteuropa | Danmark |
| Landsvale Løvsanger Nattergal Gransanger Rørsanger Stær Bogfinke Sanglærke Solsort Rødhals Fuglekonge Sjagger Fiskeørn Hvepsevåge Musvåge Vibe Rødben Grågås Troldand Taffeland |
+ + + + + 0 0 0 0 0 0 0 + + 0 0 0 0 0 0 |
få 0 0 + 0 + + + + + + + 0 0 + + + + 0 0 |
0 0 0 0 0 få + få + + + + 0 0 + få få + + + |
 |
| Trækfugl | % af verdensbestand | Antal i Danmark |
| 1. Lysbuget Knortegås | 100% | 7500 |
| 2. Kortnæbbet Gås | 100% | 50.000 |
| 3. Ederfugl | 83% | 630.000 |
| 4. Sangsvane | 64% | 37.000 |
| 5. Hjejle | 41% | 380.000 |
| 6. Sortand | 28% | 446.000 |
| 7. Knopsvane | 26% | 65.700 |
| 8. Spidsand | 21% | 14.700 |
| 9. Grågås | 21% | 104.000 |
| 10. Bramgås | 19% | 81.000 |
| Top |
 Ringmærket Hættemåge  Ringmærket Gærdesanger Overvintrer i Afrika |
Ringmærkning af fugle er en dansk opfindelse, og har været praktiseret mange steder i verden i mange år. Ringmærkning er nødvendig, for at skaffe sig viden om bl.a. fuglenes overvintringsområder, trækruter og levealder. For at få disse oplysninger, har det været nødvendigt at ringmærke mange millioner fugle verden over. Det er desværre kun et fåtal af de ringmærkede fugle, som bliver genmeldt. Man har ved hjælp af ringmærkning fundet ud af, hvor i Afrika en del sangfugle overvintrer. Finder du en ringmærket fugl, er det vigtigt at sende ringen til zoologisk museum i København. Klik på linket og få de oplysninger du har brug for. Zoologisk Museums ringmærkningsafdeling Levealderen for en række fugle er ved hjælp af ringmærkning kendt. Generelt lever større fugle længere end små fugle. For småfugle ligger dødeligheden det første år på 50-75 %. De fleste af de småfugle vi ser er ikke over tre år gamle. En del fuglearter har en forholdsvis lang levealder, og får få unger årligt. Det gælder Større vadefugle, stormfugle, alkefugle, mursejlere. Her følger en liste over levealderen for en række fugle. Der er tale om den længste kendte levealder for fugle udenfor fangenskab. Gråspurv 12 år Solsort 20 år Stær 20 år Landsvale 16 år Mursejler 18 år Strandskade 36 år. |
| Top |
| Fugle bruger først og fremmest deres stemmer til at kommunikere med. Denne kommunikation kan opdeles i tre kategorier. 1. Fuglesang. 2. Kontaktkald. 3. advarselskald Fuglesang Fuglene synger ikke fordi de er i godt humør. Der er altid et formål med det fuglene foretager sig.Der er dog mere fuglesang en solskinsmorgen end en regnvejrsdag. Fuglesang høres med få undtagelser kun om foråret og om sommeren. Det er næsten udelukkende hanner som synger, bortset fra rødhals, hvor begge køn synger.  Rødhals. Både han og hun synger. Fuglesang kan opdeles i to former. Territorialsang og tiltrækningssang ( tiltrækning af hunner ). Den første form er kort med pauser, så fuglene kan høre om der er andre hanner i nærheden. Den anden form er længerevarende og varieret, næsten uden pauser. Et par eksempler. Gulspurven synger mest for at markere territoriet. Stær synger mest for at tilrække en hun.  Gulspurv. Skulle man prøve at oversætte hvad den første sang fortæller, kunne det være : "Skrub af, det her er mit område". Den anden form, som mest synges for at tiltrække en hun, kunne lyde : "Hør hunner, hør hvor flot og længe jeg kan synge. Kom her over til mig." Da det er hanner som synger, fortæller sangen også noget om fuglenes køn. De fugle som mest synger for at markere territoriet synger hele ynglesæsonen. Mange af de fugle får to kuld unger om året. Bogfinke, gulspurv, rødhals, sangdrossel hører til denne gruppe. De fugle som mest synger for at tiltrække hunner, synger ofte kun indtil de begynder at ruge. Blandt de arter kan nævnes : Stær, rørsanger, havesanger. Fuglesangen er mest intensiv om morgenen fra før solopgang til først på formiddagen. Om aftenen stiger aktiviteten igen, men når ikke morgenens aktivitetsniveau. Kontaktkald. Kontaktkald bruges som navnet siger, til at holde kontakt med artsfæller.Det kan være under fugletrækket eller mellem et ynglepar.  Grågæs bruger kontaktkald hele tiden, når de flyver. Kontaktkald består ofte af korte ikke så varierede lyde. Nogle fugle kan kende hinanden på kontaktkaldet, og for de fleste fuglearter gælder at de kan kende deres unger på kontaktkaldet. Mange fugle trækker om natten, og her er kontaktkaldet vigtigt for at holde sammen i flokken. Fugle som ikke flyver i flok, men trækker om natten, som f.eks. sangdrossel, bruger også et kald. Kontaktkaldene er artspecifikke, og bruges derfor også til at kende artsfæller. Ornitologer har også stor glæde af disse kontaktkald, da mange trækfugle ellers ikke ville kunne bestemmes. Man har fundet ud af, at nogle fugle f.eks. bjergirisk, men sikkert flere arter, kan lære sig hinandens kald. Derved kan parret altid kende hinanden under fødesøgning eller ved reden. Advarselskald Advarselskaldet bruges som navnet siger til at advare med, når en fare registreres f.eks. en spurvehøg eller en kat.Advarselskaldet er et højt langtrukkent kald, som er svært at lokalisere. Spurvehøgen kan derfor ikke finde ud af, hvor lyden kommer fra. Advarselskaldet er ret ensartet for alle småfugle, og de kan derfor alle kende dette kald. Når kaldet høres, flyver fuglene til nærmeste skjul, eller højt op og væk. Fuglestemmer. |
 Isfugl spiser kun fisk  Musvåge spiser også orm.  Allike er fødeopportunist |
Fuglene kan opdeles i to fødegrupper 1. Fødespecialister. 2. Fødeopportunister. Den første gruppe dækker alle de fugle som er specialiseret til en bestemt form for føde. Denne gruppe kan igen opdeles i de fugle som er meget specialiseret, og dem som er knap så specialiseret. Den anden gruppe dækker de fugle som er næsten altædende. Denne gruppe kan også opdeles i de fugle som faktisk spiser alt spiseligt, og dem som kun spiser f.eks. animalsk føde. En musvåges føde består for 90 procents vedkommende af mus. Derfor kan vi godt kalde en musvåge for en fødespecialist. Musvågens svenske navn er ormevåge, og faktisk spiser en musvåge en del orm om efteråret. Desuden kan en musvåge spise ådsler. Det er sjældent indenfor fugleverdenen, at det kun er en bestemt slags føde der spises af en fugleart. Alligevel er der mening i at opdele fuglene på ovenstående måde. Her er nogle eksempler på fødespecialister. Isfugl ( fisk ) Skarv ( fisk ) Svale ( flyvende insekter ) Korsnæb ( frø af grankogler ) Knopsvane ( vandplanter ) Tårnfalk ( mus ) Spurvehøg ( fugle ) Løvsanger ( insekter i træer og buske ) Mursejler ( flyvende insekter ) Troldand ( snegle på havbunden ) Regnspove ( smådyr på mudderflader ved kysten ) Ryle ( smådyr på mudderflader ved kysten ) Skeand ( dafnier ) Her er nogle eksempler på fødeopportunister Sølvmåge ( alt spiseligt ved kysten og på marker ) Stormmåge ( alt spiseligt ved kysten og på marker ) Krage ( alt animalsk og noget planteføde ) Råge ( insekter og planteføde ) Husskade ( alt animalsk og noget planteføde ) Glente ( alt animalsk føde ) Der findes også nogle fugle som ikke passer så godt ind i de nævnte grupper. Disse fugle spiser forskelligt, men alligevel ret ensartet føde. Af disse arter kan nævnes Solsort ( insekter/regnorme/bær/æbler/frø ) Gråand ( planter, insekter, frø ved vandet ) Stork ( frøer, mosegris, mus, slanger, insekter, orm ) Læs også : Fakta om mursejlere Fugle og natur |
| Top |
| Copyright : Per D. Poulsen. |