Redekasser

Mål
Placering
Siddepind
Redemateriale
Tårnfalk/ugle
Alternative redekasser
Vandtæt tag
Vinterbolig
Rovdyr
Ynglende mursejlere

Ny sæson
Så er det igen blevet tid til at efterse de gamle redekasser, og bygge nye.
Stærene er ankommet, og mejserne kigger på egnede redekasser til ynglesæsonen.
De gamle kasser skal efterses for råd, ellers risikerer man at måren bider kassen i stykker, og æder æg, unger eller de gamle fugle.
Mejsekasserne skal helst renses hvert år, så er chancerne for at kasserne bliver benyttet større
God fornøjelse med redekasserne.

Redekassens mål.
Målene på tegningerne skal betragtes som mindstemål.
Laver man redekasserne efter disse mål, er de ikke for små.
Der er dog ikke noget i vejen for at lave kasserne større, ligesom indflyvningshullerne også må være større.
Fuglene vælger redekasserne efter, hvad de synes er det bedste, og f.eks. musvitter og blåmejser
kan tilpasse kuldenes størrelse efter kassens størrelse.
Musvitungen på billedet er flyvefærdig, og den er blivet udklækket i en stærekasse.
Dette musvitpar har altså valgt en redekasse, som slet ikke er lavet til dem.


Musvitunge klar til at flyve ud i den store verden.

Redemateriale
Redemateriale fjernes fra mejsekasser, men ikke fra andre kasser.
Mejserne kan godt benytte en kasse i to år i træk, uden at man fjerner redematerialet.
Efterhånden bliver kassen dog fyldt op, og mejserne vil ikke benytte kassen længere.
Det er ikke nødvendigt at placere redemateriale i redekasser.
Fuglene finder selv ud af det.
Man kan, hvis man vil gøre noget, placere noget godt redemateriale et sted i haven. F.eks. mos, dun, fjer, hår, strå.

Siddepind
En pind ved indflyvningshullet er ikke nødvendigt. Det kan faktisk være en ulempe.
Det gør det nemlig lettere for rovdyr, at komme til kassen.

Alternative redekasser
Redekasser behøver ikke altid at være så firkantede og hænge på en bestemt måde.
Her er et par eksempler på, hvordan man kan lave redekasser, og hænge dem op.
Den øverste er en stærekasse med "naturlig" indflyvningshul
Den nederste kasse er en mejsekasse, som hænger vandret.

Vinterbolig
Hulrugende fugle benytter ofte redekasser om vinteren.
Bl.a. mejser, men også gærdesmutten kan bruge kasserne om vinteren.
Det bedste er derfor, at vente med at rengøre mejsekasserne til først på foråret, sidst i februar eller marts.
Stærekasser og kasser til andre fugle behøver ikke at rengøres.

Placering af redekasser
Der er mange gode råd om placering af redekasser i forhold til verdenshjørnerne.
Det er min erfaring, at det ikke betyder noget.
Jeg har redekasser som hænger mod alle verdenshjørner, og de har været benyttet alle sammen.
Hænger kassen et udsat sted, kan det være en god ide, at vende hullet væk fra den fremherskende vindretning.
Højden over jorden afhænger af art.
Mejsekasser kan hænge lavt, men stærekasser skal helst placeres højt. Helst over tre meter.
Ugle/tårnfalk kasser mindst 5 meter og spurv/mursejler kasser helst over 4 meter.
Det kan dog betyde en del, hvor i haven man placerer redekasserne.
Det er kun fuglene som ved, hvor den bedste placering er.
En redekasse man selv synes har den fineste placering, kan blive vraget til fordel for en kasse med en måske mere vejrudsat, men mere sikker placering.
Har man mange redekasser i haven, vil der være en god chance for, at en af dem bliver beboet.

Tårnfalk og natugle
Har man plads omkring sig med åbne områder, er det en god ide at prøve med en falke/ugle kasse.
kassen på billedet har de samme mål som målene der er opgivet i skemaet.
Det er en tårnfalk, som har taget kassen i brug.
Kasserne skal dog placeres ret højt.

Vandtæt Tag
Man kan med fordel dække kassens låg med vandtæt materiale.
F.eks. noget gammmelt presenning eller tagpap, som tilpasses til låget og sømmes på.
Kassens levetid forlænges væsentlig på denne måde.

Hele året : Mår og katte.
Et af de største problemer med redekasser, er mår og kat.
Det er vigtigt at låget er gjort fast, så hverken katte eller mår kan komme til.
Specielt måren kan være problematisk, både vinter og sommer
Mange fugle ( mejser, gærdesmutter, spurve ) overnatter i kasserne om vinteren.
De skal helst kunne være i sikkerhed.
Stærekassehullet må helst ikke være over 5 cm, da en mår kan gnave i hullet og udvide det.
En mår kræver et hul på 7 cm, for at komme ind i kassen.
En kasse, som er halvrådden, er en let opgave for en mår.
Måren bider rundt om hullet, til det er stort nok, og derefter er det slut med fugleunger.
Jeg har desværre erfaring med det, og har oplevet både stære og mursejlere blive ædt.


Stærekasse udsat for mår. Måren har bidt hullet større og har ryddet kassen for æg eller unger.

Ynglende Mursejlere
Jeg har haft ynglende mursejlere i 13 år.
Hænger mursejlerkassen højt og frit nok, og bor man i byen, kan man være heldig, at få ynglende mursejlere.
Når først fuglene er begyndt at yngle, kommer de tilbage år efter år.
Det er sjovt og spændende, at følge livet omkring mursejlerkasserne.