Sundet dannes
Sundet var oprindeligt et rigtigt sund forbundet med Faaborg Fjord.
Ved Sundrenden i den sydvestlige del kunne vandet trænge ind i sundet fra fjorden.
Det fugtige område i den nordvestlige del var et lavt moseagtigt område, som strakte sig næsten til fjorden.
Begge steder kan man i dag se resterne af disse lave områder, som førte ind til sundet fra fjorden.
Sundrenden eksisterer stadig, men er rørlagt det sidste stykke ud til fjorden.
Moseparken bagved sygehuset er en del af det gamle vådområde i den nordvestlige del.
Selve Sundet er oprindeligt dannet af isen, som skød sig frem mod vest.
Rislebækken som løber igennem Kaleko og Alleskoven er en såkaldt tunneldal.
Landskabsgeologisk kort over Sundet.
klik på kortet.De to forbindelser til fjorden er gamle smeltevandsdale.
Imellem smeltevandsdalene, som blev borteroderet af smeltevandet fra isen, opstod to moræneøer. På den ene af disse moræneøer opstod byen Faaborg.
Faaborg by grundlægges
Faaborg opstod på grund af den naturlig beskyttede havn, som sundet dannede.Her kunne man sejle ind med skibene, som kunne ligge beskyttet fra havet.
Der kunne også fiskes i søens lave vand.
Da det gamle byområde med tiden blev bebygget, måtte man tage den anden moræneø øst for byen i brug.
Denne bebyggelse fik navnet Faaborg Markjorde, og denne betegnelse bruges stadig på matrikelkortene.
Området imellem de to bebyggelser blev efterhånden fyldt helt op. Sundrenden blev opdæmmet, og Sundet blev herved afskåret fra Faaborg Fjord. Sundsøen blev en ferskvandssø.
Fuglelivet i den gamle sø
Der har sandsynligvis altid været et varieret og rigt fugleliv ved Sundet.Det viser gamle optegnelser, lavet af Doktor Helms.
Helms havde lejet jagten i 1911 for at beskytte dyrelivet. Han registrerede fuglelivet ved Sundet og ved Nakkebølle Fjord.
Sundet var på det tidspunkt en ferskvandssø. Noget større og med mere rørskov end i dag.Antalsmæssigt har der været flere fugle, men artssammensætningen har været nogenlunde som i dag, hvor sundet minder meget om den oprindelige biotop.
Gråstrubet Lappedykker ynglede ved den gamle sundsø.
Lappedykkeren yngler også i dag.
Den sidste Rørdrum.
I sundets storhedstid fandtes der flere fugle, som i dag er fåtallige.Rørdrummen er en af dem, og den ynglede ved Sundet til sidst i 30érne.
Den formodentlig sidste rørdrum blev skudt kort tid før sundet blev afvandet i 1942.Jægeren som skød fuglen, vidste ikke at det var en rørdrum han havde nedlagt.
Han afleverede fuglen til en lærer på Faaborg Byskole. Her blev jægeren belært om, at det var en fredet fugl, som han havde skudt. Jægeren slap for at blive anmeldt, hvis han afleverede fuglen til skolen.
Rørdrummen blev udstoppet, og kunne bruges i biologiundervisningen.
Der er set rørdrum ved søen et par gange efter 2005, men rørdrummen er ikke konstateret ynglende endnu.
Sundet, malet af Peter Hansen 1901.
Det kendte vinterbillede med Faaborg i baggrunden.
Sundet afvandes.
Sundet har ændret karakter tre gange.Første gang, hvor det blev afskåret fra fjorden. Anden gang, hvor det blev tørlagt.
Sidste gang, hvor søen blev gendannet.
Tørlægningen i 1942 var ikke et led i bestræbelserne på, at få mere landbrugsland.
Derimod var hovedårsagen, at søen med årene var blevet tilmudret. Bl.a derfor var der jævnlige oversvømmelser af haver og grunde, som stødte op til sundet.
Sundet var også belastet af, at faaborgs spildevand blev ledt direkte ud i Søen.
Sundmøllen ved Sundrenden 1915. Møllen pumpede vand ud af Sundet.
Der var i mange år diskussioner om sundets udtørring, og det var ikke alle, som syntes det var en god ide, men resultatet blev som bekendt, at hele søen blev afvandet.
Disse afvandingsprojekter har ødelagt store naturværdier, og ofte var det man fik ud af det, ikke hvad man havde regnet med. Mange af områderne var alligevel så vandlidende, herunder Sundet, at de ikke kunne bruges til korndyrkning, men udelukkende til græsning.
Der er også gennem tiden brugt mange penge på at pumpe vandet ud. Denne udpumpning skulle foregå hele tiden.
I mange år efter afvandingen var Sundet fattigt på liv. Nogle få viber og bekkasiner har altid ynglet på Sundet, men området har været for tørt til at et større antal fugle ville benytte det.
Først i de senere år før genskabelsen af søen, vendte noget af det oprindelige fugleliv tilbage.
Dette skyldtes, at der ikke blev pumpet så meget vand ud i vintermånederne. Om foråret var dele af sundet derfor oversvømmet, og mange viber og enkelte rødben, bekkasiner og ænder ynglede i disse år på Sundet.
Sundet i dag.
Sundet sommer 2002. Prices Have i baggrunden.
Søen blev genskabt i efteråret 2000.
Som søen er i dag, er det en biotop med en meget stor bestandstæthed af fugle.
Områdets karakter, med åben vandflade, rørskov, moseområder og sumpskov, giver gode betingelser for mange forskellige ynglefugle. 20 arter yngler foreløbig ved Sundet, og der kan forventes flere arter f.eks bekkasin.
Den sjældne sorthalsede lappedykker begyndte at yngle ved søen i 2002. Det skete da en hættemågekoloni slog sig ned ved Sundet i 2001.
Den sorthalsede lappedykker udnytter hættemågernes beskyttelse og yngler for det meste ved hættemågekolonier.Flere forskellige lappedykkere, rørhøns, og ænder yngler ved Sundet.
Der er nærmest fyldt op med ynglende fugle, og mange fugle som gerne ville benytte søen, må opgive at komme til. se ynglefugleskema .
Efterår og vinter raster mange fugle i sundsøen. Op til 2000 når der er flest. Troldænder og blishøns dominerer i denne periode. se skema.
Landskabet omkring Sundet.
Sundet sommer 2002. Svanninge Bakker i baggrunden.
Bakkelandskabet nord for Sundet er en del af Svanninge Bakker, og har oprindeligt været et landbrugsområde.
Det er fra underjordiske kilder i bakkerne og fra overfladevand, at sundsøen får sit vand. Dette medvirker til, at søen er en klarvandet næringsrig sø.
Bakkeområdets anvendelse som landbrugsjord, har bevirket at søen ligesom mange andre søer, har fået tilført gødning, og derfor er stærkt påvirket af næringssalte med deraf følgende algevækst.
Heldigvis er Sundet en lavvandet sø med en vanddybde på ca. 1,5 m på det dybeste sted. Dette bevirker, at lyset kan trænge ned til bunden på trods af algevækst. Der er derfor en rig plantevækst på bunden og en stor rigdom af vandinsekter, som æder algerne, og skaber gode betingelser for fuglene.
Hele det nordlige bakkeområde blev i 2003 taget ud af drift og solgt til Aage V. Jensens Fonde, som ejer flere store naturområder i Danmark. Bl.a Lille Vildmose i Nordjylland og vejlerne ved Limfjorden.
Området, som bliver forvaltet af Danmarks Naturfredningsforening, skal afgræsses, så det bevarer sit nuværende udseende.
Sundsøen har stor gavn af, at området ikke længere opdyrkes, da udvaskningen af næringssalte vil blive væsentlig mindsket.
Der er fri adgang i det nordlige bakkeområde, og udsigten fra bakketoppen ud over sundsøen og øhavet er storslået.
Kilder : Faaborg By´s Historie bind 1 og 2. Rapport om vej og søprojekt.
Mundtlige beretninger.
God tur til sundområet. Per D. Poulsen.